FUGLESTEMMEOPTAGELSER

Sanglærke
Alauda arvensis

1 Sang : Synger en "uendelig lang, meget smuk og varieret sang, bygget over forskellige motiver, som gentages et vist antal gange, og som indeholder mange triller. Stroferne kan vare 3 - 15 min., og der indgår også imitationer af andre fugles stemmer, især vadefugle. Synger oftest i sangflugt, men kan også synge fra en lav tue eller sten på jorden.
2 Kald : Sanglærken har flere tørt trillende kald, "prrit", "prryt-ytt", "prrieh" eller lignende. Her fra en siddende fugl.
3 Kald : Flugtkaldet er et trillende, ret kønt "tjr-rup" eller "tr-vii".

Hedelærke
Lullula arborea

1 Sang : Sangen består af lyse, klingende forløb af gentagne toner, der begynder tøvende, accelererer for siden at falde i højde og tiltage i styrke, "li li-li-lililililylu...i-ly, i-ly i-ly lyilu-iluilu...i-ly, i-ly i-ly i-ly-ilu-iluilu...tlyi, tlyi, tlui vi vi tyllyllyllyllyll..." Synger oftest fra en cirklende eller omstrejfende sangflugt, men kan også høres fra en sangpost i et træ.
2 Kald : Hedelærkens kald er et blødt "tlii-tlui" eller et svagere "dydloi". Her fra en fugl siddende i en trætop.

Nattergal
Luscinia luscinia

1 Sang : Sangen består af serier af smækkende, skurrende og klukkende toner der tit indledes med nogle eftertænksomme, skarpe toner, "hyit-hyit-hyit", måske efterfulgt af "djuu-djuu-djuu". En sangperiode vare ofte 5-10 sek. og indeholder 3-4 motiver. Hver sangperiode slutter som regel med en lang, uskøn snerren eller et kraftigt "tsip". Der er stor variation fra fugl til fugl, og fra egn til egn. I stille vejr kan den kraftige sang høres flere km væk.
Advarselskaldet er et gennemtrængende, gnistrende "ihp", der kan være svært at lokalisere. Et andet kald som ofte høres er et hårdt, knurrende "errr".

Sydlig Nattergal
Luscinia megarhynchos

1 Sang : Sydlig Nattergal synger knap så kraftigt som Nattergalen, men hurtigere og kortere (2-5 sek.), med flere sekunders lange pauser imellem. Sangen er meget melodisk og indeholder triller, fløjt og perlende, klukkende toner med gentagne fløjtetoner i crescendo, "lu lu ly ly li li...". Den mangler helt Nattergalens snerretoner som afslutning.
Kaldet er et pibende, let opadgående "yihp" og et knurrende "errr".

Rødhals
Erithacus rubecula

1 Sang : Sangen indledes med enkelte høje, udtrukne toner, hvorefter sangen falder i højde og tempoet øges med hurtige forløb af nervøs dirrende, klare og klirende toner i vekslende forløb - som når en prop gnides mod en flaske.
2 Kald : Kaldet er et hårdt "tik". Ved uro trækkes kaldene ud i lange, hurtige serier "tick-ick-ick-ick..."
3 Kald : Advarer med meget høje, spidse og svært lokaliserbare "tsiih".

Blåhals
Luscinia svecica

En klar sang som ofte indledes men gentagelser "zry" eller lignende - der langsomt tiltager og slår over i kaskader af melodiske eller gnistrende toner, tit iblandet imitationer af andre fuglestemmer.
Kaldet er oftest et tørt, smækkende "track" (som flaglinen der slår i vinden).
1 Kald : Her høres advarsel fra en urolig (Sydlig) Blåhals. Det karakteristiske "track" iblandet et rødstjertelignende "huit".

Rødstjert
Phoenicurus phoenicurus

1 Sang : Synger flittigt i de første morgentimer, "hi-dy-dy-dy..." efterfulgt af nogle kvidrefigurer. En smuk, kort ( 2 - 3 sec. ), blød og vemodig sang, hvor især slutningen kan varierer noget.
Kaldet er et blødt "huit", lidt løvsangeragtigt. Ved advarsel et "huit-tek-tek".

Husrødstjert Phoenicurus ochruros

1 Sang : Sangen begynder med 5-6 ensartede, høje "fløjtende" toner efterfulgt af en kort pause og herefter nogle karakteristiske gnistrende skramlelyde. Sammensætningen kan varierer noget.
2 Sang : Ofte udelades den skramlende del af sangen helt i perioder, som det høres hos denne fugl.
Kaldet er et en-tonet, hæst "vist" eller "tzip", ofte utålmodigt gentaget.

Sangdrossel
Turdus philomelos

1 Sang : Optaget 3. maj 2001 i Prices Have skoven ved Faaborg.
Et meget karakteristisk træk ved sangen er, at hvert motiv gentages 2-4 gange, før et nyt motiv vælges fra det ofte meget store repertoier.
2 Sang : Optaget 3. juni 2004 i Lunden på Sydlangeland.
Denne fugl synger mere afventende og knap så afvekslende (i baggrunden høres gulbug).
3 Sang : Optaget 2. april 2006 i Prices Have skoven ved Faaborg.
I sangdroslens motiver indgår ofte brudstykker af andre fuglearters stemmer. På denne optagelse høres flere gange en efterligning af nattergalens "slag", og noget som minder om vandriksens "dytten" ( i baggrunden høres bl.a. trommen af stor flagspætte og sang af gærdesmutte).

Solsort
Turdus merula

1 Sang : "Morgensang" optaget 2. maj 2002 i villakvarter i Faaborg.
Solsortens sang består af melodiske motiver af bløde fløjtetoner i et dybt toneleje.
2 Kald og sang : Optagelse fra 12. marts 2002, Faaborg by.
Først høres solsorten skælde ud på nabohannen, dettet fortsætter direkte over i sang.
3 Kald : Optaget 13. februar 2002 i Alléskoven ved Faaborg.
Et af solsortens mange kald er et hyggeligt, blødt "Puk", næsten som om fuglen er i godt humør. Efterfølges af kald ved bortflyvning.
4 Kald : Optaget 13. juni 2004 på Sundet, Faaborg.
Her hørtes et et andet kald, et langtrukket "tssiiiiii" .
5 Kald : Optaget 5. marts 2006 i Prices Have skoven, Faaborg.
Solsorten har også en anden version, et kortere "srri".

Misteldrossel
Turdus viscivorus

1 Sang : Optagelse fra 11. april 2001 ved Brændegaard Sø, Fyn.
Misteldroslens sang lyder som en lidt for høj og lidt for hurtig solsortesang. Motiverne er kortere end solsortens og gentages oftere.
2 Kald : Optagelse fra 23. juli 2000 ved Brændegaard Sø, Fyn.
Når man ser en stor lys drossel komme flyvende, og samtidig hører et langt klangløst rullende "trrrrrrrrrr" er det misteldroslen man har mødt.

Sjagger
Turdus pilaris

1 Kald : Ca. 30 fugle sidder i toppen af et bøgetræ,
27.oktober 2004, Alléskoven Faaborg.
Sjaggerens "sjak-sjak-sjak" høres om vinteren ofte i haven eller fra overflyvende flokke.

Musvit
Parus major

1 Sang : Optagelse fra Sundet, Faaborg den 20. februar 2004.
Eksemplet består af to "sangtyper" sunget af samme fugl.
En Musvit-han råder ofte over flere typer sang (4-9 stk.), som han veksler imellem, ofte samtidig med at han skifter sangpost -jo større repertoire, jo bedre er chancerne hos hunnerne.
2 Sang: Typisk to-tonet sang, her i to variationer "giv tid, giv tid".
3 Kald : Musvittens mest almindelige kald, et "fink-fink", som er næsten identisk med et af Bogfinkens kald, her efterfuldt af advarselskaldet.

Blåmejse
Parus caeruleus

1 Sang : Som Musvitten har Blåmejsen også flere sangtyper den kan skifte imellem. Her er tre varianter, startende med en af de mest almindelige "et par langtrukne, skarpe toner efterfulgt af en sølvklingende trille i lavere højde" .
2 Kald : Blåmejsen har også flere forskellige kaldtyper, som anvendes i forskellige situationer. Her høres først et kontaktkald, som bliver efterfulgt af advarselskaldet.

Sortmejse
Parus ater

1 Sang : Sortmejsens sang "be-to be-to be-to" minder lidt om Musvittens, men har et mere glidende toneskifte. Her høres tre varianter.
2 Kald : Høje og klare lidt vemodige "tyyh" er de mest almindelige Sortmejse-kald.

Topmejse
Parus cristatus

 

1 Sang : Topmejsens sang består af en række kald og skarpere toner, som på skift udføres i hurtigt tempo, "zi-zi-zyt burrurre zi-zi-zyt burrurre zi-zi-zyt burrurre....." Kaldet indgår også som en del af sangen.
2 Kald: Kaldet er en karakteristisk pludrende, munter trille, "burruret" næsten en vrinsken, ofte gentaget og helt forskellig fra andre mejsers.
Et kort spidst "zit" og flere andre kaldtyper og kombinationer af disse kan ofte høres når Topmejserne fouragerer godt skjult i granskoven.

Sumpmejse
Parus palustris

1 Sang : Typisk for Sumpmejsen er en serie af gentagne, vidtlydende "tjypp, tjypp, tjypp, tjypp...". Som de andre mejser har Sumpmejsen flere sangtyper den skifter imellem.
2 Kald : Kaldet er friskt, eksplosivt "pitjæ". Undertiden et lidt længere "zizitjæ", ofte i en blåmejseagtig remse "pitjæ-de-de-de-de-de-de-det".

Dompap
Pyrrhula pyrrhula

 

1 Sang: Optagelse fra 27. februar 2006, Alléskoven ved Faaborg.
Sangen er en stille, ret lav og langsom blanding af lave vemodige fløjtetoner, kald og skurrende lyde. En meget smuk sang hvor en stor del kun kan høres hvis man er ganske tæt på fuglen.
2 Kald: En kaldende han optaget 27. oktober 2004 i Pipstorn skov, Faaborg.
Et kort, fløjtende, lidt vemodigt og ret lavt "pju". Ofte lidt faldende mod slutningen.
3 Kald:
4 Kald : Afvigende kald fra en lille familieflok (1 rød og 4 grå fugle), som sidder spredt i en trækrone. Optaget 27/10-2004 i Alléskoven ved Faaborg på Sydfyn. Kaldet minder lidt om et af kaldene fra Hvidvinget Korsnæb, en nasal lyd som minder om en barnetromptet.

 

Kernebider
Coccothraustes
coccothraustes

1 Sang : Syngende Kærnebider optaget 20. marts 2001 i Prices Have skoven, Faaborg.
Kærnebiderens sang høres sjældent, og består af "uskønne", tostemmige, glidende lyde, der veksler med kaldelyde.
2 Kald : En optagelse fra samme dato og sted, men her er det mest de korte taktfaste "zik" kald som høres.

Lille Korsnæb
Loxia curvirostra

1 Kald : Optagelse fra februar 1986. Sdr. Hjørne Horne.
En flok på ca. 45 fugle fouragerede ivrigt på fyrrekogler. Ind imellem høres bump og skramlen, når koglerne tabes på et fladt garagetag.
2 Kald : Optagelse fra Svanninge Bakker, 29. oktober 2004.
Kald fra en lille flok i toppen af gran.

Karmindompap
Carpodacus erythrinus

1 Sang : En optagelse fra Sundet ved Faaborg fra 3. juni 2000.
Karmindompappen sang er et karakteristisk kort fløjtemotiv bestående af 4-5 glidelyde - "Pleased to meet you (here) ".
2 Sang : En optagelse fra Lunden på Sydlangeland, 3. juni 2004.
Denne fugl har en noget kortere variation af sangstrofen.

Krikand
Anas crecca

1 Kald: Krikandens kald er et højt, metallisk ringende "krrik" står der ofte i fuglebøgerne.
Men alt afhænger jo af øret som hører det. I mine ører er det mere en fløjtende lyd, som "plyt - plyt - plyt".
Denne optagelse er fra Sundet ved Faaborg, 5. marts 2006.
En andrik står på isen ved en lille våge, og kalder på sin hun som ligger i den anden ende af vågen.

1 Kald: En Vandrikse høres fra et lille vandhul på Sollerup Engen, 27. maj 2003.
I timevis kan vandriksen frembringe denne "dyt-ten", som måske er en slags sang?
Dette eksempel er kun et af Vandriksens mange lydfrembringelser, et andet lyder mere som grissehyl, og betegnes ofte som fuglens "egentlige sang".

1 Kald: 3 par Sorthalsede Lappedykkere ligger på vandfladen, dykker efter føde og småsnakker lidt (Klokketårnet høres i baggrunden). Optaget på Sundet, Faaborg 14. april 2006.